søndag den 20. marts 2011
Flyttedag
Jeg flytter mine (sparsomme) skriverier til mrsbusk.blogspot.com fra dd.
Bankdame er jeg jo ikke længere, så derfor. Denne blog bliver på et eller andet tidspunkt deaktiveret (evt. indhold bliver flyttet til mrsbusk).
Tak for denne gang.
onsdag den 16. marts 2011
Så gik der tid med det.....
Jeg har ikke lige skænket min blog så mange tanker - måske fordi, der er masser af tid til tingene.
Jeg nyder bare at være sammen med min familie! Jeg nyder at være hjemme, når de kommer hjem og ikke, som det har været tidligere; de var hjemme, når jeg kom hjem.
Jeg elsker bare mit job!
Jeg får så megen anerkendelse og positive tilbagemeldinger af børnene og deres forældre. Aldrig har jeg fået så megen ros for et stykke udført arbejde. I love it.
Om en lille måned drager vi sydpå for at nyde det græske forår/forsommer!
Jeg kan roligt sige, at nedtællingen er begyndt!! Og vi glæder os bare så meget. Vi glæder os især til at være sammen os og også sammen med min kusine og hendes mand og barn.
Jeg mangler lige bikinien (sommerkjolen og sommerhatten er klar) og at pakke et par småting! Hvad ellers skal man bruge til 10 dage i det græske??
Til tøse-pigerne derude; den der kaffe, den bliver snart kold, hvis vi ikke snart ses!!
torsdag den 3. februar 2011
Fu... janteloven!
Det er jo fantastisk at se, hvordan små børn udvikler sig fra dag/uge til dag/uge. Det gør simpelthen arbejdet så fedt!
Et eksempel kunne være; "Når det ene barn kalder på det andet, mens han sidder med hendes yndlingsbamse i hånden, hun har efterladt bamsen på gulvet. Han kigger bevidst efter hende og venter på, at hun skal gå over til ham for at få den efterladte bamse".
Jeg nyder både at ha' dage, hvor jeg er alene og de dage, hvor jeg enten har gæster (en kollega og dennes børn) eller de dage, hvor jeg er på besøg hos en kollega.
Jeg bliver så glad og stolt, når en mor fortæller, at hun bliver så glad, når hun oplever, at hendes barn bare er så glad, når barnet er hos mig!! Det er ikke et af mine "faste børn".
Jeg klapper mig selv på skulderen, når en forældre fortæller mig, at de har sagt nej til to pladser, inden de sagde ja til at få deres barn passet hos mig! De er ultra super tilfredse med mig og det jeg gør!!
Jeg revner af stolthed, når begge mine piger fortæller mig, at de kan se, at jeg er så glad for mig job og at de synes, at børnene har det godt hos mig! Tænk at ha' egne børn, der fortæller mig sådan noget!
Jeg er også stolt over, at en af mine veninder har valgt samme erhverv som jeg! Jeg håber, at hun bliver lige så glad for jobbet som jeg er.
OG så glæder jeg bare til i morgen. Men det er en helt anden historie!!
søndag den 9. januar 2011
Det var tid til at se "mine" tøser.
Dagen startede i Netto kl. 8.00 - og alle indkøb var gjort kl. 9.00 (måtte også lige en tur i Føtex). Hjemme fik vi lavet morgenmad (bagte boller af langtidshævet dej) og imens vi hyggede stod auberginerne og hyggede sig i ovnen.
Jeg lavede en skøn aubergine salat med cherrytomater, citronskal, hakkede hvidløg og masser af frisk basilikum.
Så kom turen til desserten, vi skulle ha' marengsbund med flødeskum og friske frugter.
Her det færdige resultat.
Jeg havde faktisk lidt travlt denne lørdag morgen, for jeg ville forsøge mig med at lave langtidsstege oksecuvette.
Jeg havde læst lidt om hvordan man skulle gøre, så det gjalt bare om at forsøge. Jeg er ovenud super tilfreds med resultatet og det er bestemt ikke sidste gang jeg steger rødt kød på denne måde.
Jeg havde købt et par cuvetter på ca 1,5 kg. De blev ridset i fedtkanten (som man plejer) og gnedet godt med salt og groftkværnet peber. Jeg kom dem i en glohed ovn (250 grader varmluft) i ca 12-15 min til de var gode brune. Herefter skruede jeg ned på min. temperatur (50 grader varmluft) - og jeg havde is i maven, for der stod de i ca 5 timer.
Undervejs forsøgte jeg mig lige med et stegetermometer og temperaturen var omkring 54 grader. Perfekt!!
Cuvetterne tog jeg ud lige inden gæsterne kom og stillede dem tildækket med sølvpapir i et fad.
Så røg kartoflerne ind i ovnen og der blev skruet godt op igen. Så da jeg havde skålet, pakket gaver op og snakket med mine gæster, så var kartofler færdige og kødet kunne skæres.
Aldrig har jeg set så skønt lyserødt kød, der var hverken meget rød og blodig kerne eller grå og kedelig kant!!
Og jeg siger bare: "Det var vidunderligt".
